Selskab for Samtale og Supervision i Almen praksis udbyder hermed seminarrække, der kvalificerer til supervision af kolleger, dels supervision af unge læger i fase-III af speciallægeuddannelsen, dels supervision af kolleger i almindelige supervisionsforløb i almen praksis.
Hvert seminar vil have en tematisk overskrift. Relevant litteratur vil være udsendt til gennemlæsning før seminaret. På seminaret vil der være korte teoretiske oplæg, supervision af supervision i smågrupper og supervision i Fishbowls med skriftlige opgaver med efterfølgende diskussion.
Smågrupperne ledes af en af de gennemgående lærere eller af en gæstelærer. Deltagerne skiftes til at bringe materiale af supervision til supervision og skiftes til at supervisere.
Uddannelsesdeltagerne opfordres til – og støttes i at etablere lokale supervisionsgrupper med mulighed for supervision af supervision. Smågrupperne på uddannelsen forsøges sammensat således, at denne funktion understøttes.
Uddannelsen afsluttes med Diplom for gennemført uddannelse. Diplomet beskriver indhold og omfang af uddannelsen. Diplomopnåelse forudsætter mindst 85 % aktiv tilstedeværelse i forløbet. Uddannelsen vil være åben for nye deltagere hvert år i november.
Målgruppe: praktiserende læger med mindst 2 års erfaring fra deltagelse i supervisionsgruppe og med mindst 5 års praksiserfaring.
Det forventes at deltagerne i løbet af uddannelsen kan bringe materiale af supervision til supervision.Omfang: Uddannelsen løber over 3 år med tre internatkurser per år (november, februar og april) i alt 9 seminarer, forløbende fra torsdag middag til lørdag middag.
Afhængigt af deltagerantal kan hver deltager forvente 2-3 referentopgaver, og 3-4 fremlæggelser af supervisionsmateriale i kursusforløbet.
Undervisere: Uddannelsen vil have 2 faste lærere:
Overlæge, speciallæge i psykiatri Tove Mathiesen og Speciallæge i almen medicin, supervisor, underviser og formand for Selskabet for Samtale og Supervision Jørgen Strøbech.
Speciallæge i almen medicin og supervisor Søren Kaltoft tilknyttes som gæstelærer. Derudover inviteres internationale gæstelærere.
Tid: De første 3 seminarer 24-26/11 2011, 2-4/2 og 15-17/3 2012.
Sted: Klitgården, Skagen.
Pris for medlemmer af selskabet:
Kr. 8.000,- per seminar inkl. overnatning og forplejning, i alt kr. 72.000,- for hele forløbet.
Kursusafgift betales forud for 1 år (kr. 24.000,-).
Prisstigning under forløbet kan forekomme.
Der søges tilskud fra efteruddannelsesfonden.
Tilmelding: snarest – senest den 15.9.2011
på e-mail til
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
.
Begrænset antal pladser.
Yderligere oplysninger: ved henvendelse til
Jørgen Strøbech på e-mail
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
.
EventList powered by schlu.net